Velkommen på forsiden
Jeg var kortvarigt på forsiden af Horsens Folkeblads hjemmeside. Anledningen var udgivelsen af en artikel, som jeg blev interviewet til i sidste uge, hvor jeg endnu ikke havde alle stillerne på plads. Artiklen er skrevet af Liv Cramer Agerslet, der også interviewede mig. Hun har gjort et godt stykke arbejde med at lave et sammenkog af vores, til tider, abstrakte samtale.
På baggrund af en times interview er der selvfølgelig en masse, der ikke er kommet med. Der er også nogle detaljer som kunne justeres i teksten, men ikke noget graverende. Til gengæld vil jeg gerne uddybe min kommentar omkring min skepsis overfor formueskatten.
I artiklen er jeg citeret for at sige: “Man kan faktisk godt både sænke skatten og få mere velfærd. Det er ikke to modsætninger.”, samt at politikken skal understøtte initiativ og vækst.
Min udtalelse vækker associationer til en klassisk liberal forklaring, der går på at der er flere skatteindtægter ved 40% skat af en samfundskage på 500 gram end 50% skatteindtægter af 350 gram. Altså kan en skattesænkning godt give flere penge til velfærd, hvis vi bare bager en større samfundskage.
Men jeg ville også gerne have påpeget, at det også gælder den anden vej. At højere skatter ikke er ensbetydende med rigmandsflugt og en mindre samfundskage. En formueskat kan gøre mere skade end gavn, men den kan også gøre mere gavn end skade. Det handler om måden man gør det på.
I min optik er penge en måde at flytte energi. Et samfund med en høj virkelyst og en dynamisk udveksling af penge, er et godt grundlag for et velstående samfund. Det vigtige er ikke hvem der har pengene, men at de skifter hænder. Penge der bliver placeret passivt, er som energi der stagnerer. Den rådner. Virkelysten erstattes med dovenskab og grådighed. I det perspektiv er en generel formueskat en virkelig dårlig idé. Den rammer både de virkelystne og de dovne formuer.
Når jeg så siger at skattepolitikken skal understøtte initiativ og vækst, skal det selvfølgelig ikke være vækst for vækstens skyld. Når den form for ukontrolleret vækst foregår blandt celler inde i en menneskekrop, kunne vi kalde det kræft. Og det er som regel en sygdom vi gerne vil af med. Der skal være en dybere mening med væksten og en frihed til at den kan udfolde sig i glæde og kærlighed til det samfund og den verden den foregår i.
Og så er vi fremme ved kernen af noget, jeg også er citeret for i artiklen:
“Jeg går ikke til valg på at have svarene, men at stille spørgsmålene”
