Et udpluk af mit perspektiv hvordan vi får en bedre politisk proces

Følg med i valget
Vil du gerne have besked, når der er noget nyt at fortælle?
Lær mig at kende gennem andre menneskers skudsmål
Min professionelle hjemmebane
Lær mig at kende gennem min indsats for at gøre kollektiv varmeforsyning allemandseje
I 2014 fik jeg en idé. Den var så god, at jeg holdt et foretræde for det daværende Klima-, Energi- og Bygningsudvalg. Titlen var “Fremtidens fjernvarme” og omhandlede et decideret paradigmeskift i fjernvarmen, der ville give hele landet adgang til kollektiv varmeforsyning baseret på vedvarende geotermiske varmekilder.
Det viste sig at ideen var udtænkt allerede før jeg blev født, og bl.a. lavet i Tyskland i 1979. Så jeg satte mig for at udbrede kendskabet til den.
Mit kandidatur til folketinget handler ikke om at fremme denne type løsninger. Det er blot her jeg har den største erfaring, og hvor du hurtigt kan danne dig et indtryk af hvordan jeg arbejder. Jeg ynder at blande kreativitet med høj faglighed og er ikke bange for utraditionel formidling.

Jeg tror, man har tabt blikket for, at mange bække små gør en stor å. Det er som om, man kun tænker på få, enormt store og enormt komplekse projekter, som Energiø Bornholm, og glemmer de mange små. Tænk parallelt i stedet for serielt. Slip nu bunden fri!

Søren Skjold Andersen
Sagt på Christiansborg
I videoen kan du se min præsentation i halvt digtformat og halvt almindeligt præsentationsformat, i forbindelse med et ekspertmøde om termonet i oktober 2024.
“I stedet for at kaste bomber,
skal vi installere jordvarmepumper”
Søren Skjold Andersen
Fra energi til synergi
Præsentationen på Christiansborg indeholdt elementer fra et pitch jeg afholdt i forbindelse med Next Step Challenge i 2018.
“Jeg skal bede jer vente med at klappe til jeg slutter.
Der er ikke tid til bifald undervejs, med kun fem minutter.
Ser I, nu skal I bare høre noget business-lingo
Fra et tomt jakkesæt, der spiller bullshit bingo!”
Søren Skjold Andersen
Afspillet på Christiansborg
I 2023 var jeg med til at skrive og indspille en dansk udgave af Coldplay’s – Viva La Vida, som vi gav titlen Viva La Termonet. Videoen blev afspillet til Energipolitisk Åbningsdebat i 2023.
“Fællesskabet venter på,
at jeg fornuften snart vil nå.
Men jeg ved hvad gas det er,
åh fri mig for alt det besvær.”



