Kandidat
uden for
partierne

Et udpluk af mit perspektiv hvordan vi får en bedre politisk proces

Jeg har indtryk af at topstyring er blevet et udbredt fænomen blandt de politiske partier i Danmark. Partierne kan derved fremstå som om der er fuld opbakning til partiets linje, også selvom virkeligheden er mere kompleks. Ensretningen af partierne kommer med en risiko for partihopperi, løsgængeri og dannelsen af unødvendige nichepartier. Vi skal have individet tilbage i politik, også når individet er medlem af et parti.

Både vælgere og politikere er udstyret med hele hjerner. Individer der tænker, handler, føler og drømmer. Nogle handler før de tænker, føler og drømmer. Andre drømmer og føler mere end de tænker og handler. Sådan er der et utal af kombinationer. Når man sætter flere mennesker sammen i en ligeværdig demokratisk samtale, kommer hele hjernen i spil og vi får gode løsninger. Når vi skiftevis tipper magtbalancen på måder, der afskærer ét eller flere perspektiver fra samtalen, får vi halvhjernet politik.

En regering bør i min optik indgå i reelle forhandlinger om vigtige beslutninger, og kunne indgå aftaler uden hensyntagen til et fast parlamentarisk grundlag. Det er værdien af de indgåede aftaler, der skal sikre regeringens flertal, ikke politiske studehandler.

Der findes metoder til at omgå reglerne for økonomisk støtte til politiske partier eller kandidater. Og de bliver brugt. Det mener jeg ikke er hensigtsmæssigt. Der bør være fuld transparens omkring finansiering af politiske partier og kandidater.

Ifølge bogen “Mørkelygten” er det en udbredt misforståelse, at embedsværket i Danmark har pligt til at være uafhængigt af politisk indflydelse. Tvært imod går embedsværket langt – og i nogle tilfælde for langt – for at føre den siddende regerings politik ud i livet. Vi skal have et stærkt embedsværk der loyalt implementerer politiske beslutninger, uden at fagligheden og sandhedspligten strækkes længere end hvad godt er.

Når en idé bliver til konkret politik, skal det være muligt at spore hvor ideen kommer fra. Det kræver at politikerne og især regeringen kan blive kigget efter i sømmene. Der er brug for mere åbenhed om hvordan politikerne påvirker embedsværket

38 Registrerede potentielle stemmer

Følg med i valget

Vil du gerne have besked, når der er noget nyt at fortælle?

Lær mig at kende gennem andre menneskers skudsmål

Min professionelle hjemmebane

Lær mig at kende gennem min indsats for at gøre kollektiv varmeforsyning allemandseje

I 2014 fik jeg en idé. Den var så god, at jeg holdt et foretræde for det daværende Klima-, Energi- og Bygningsudvalg. Titlen var “Fremtidens fjernvarme” og omhandlede et decideret paradigmeskift i fjernvarmen, der ville give hele landet adgang til kollektiv varmeforsyning baseret på vedvarende geotermiske varmekilder.

Det viste sig at ideen var udtænkt allerede før jeg blev født, og bl.a. lavet i Tyskland i 1979. Så jeg satte mig for at udbrede kendskabet til den.

Mit kandidatur til folketinget handler ikke om at fremme denne type løsninger. Det er blot her jeg har den største erfaring, og hvor du hurtigt kan danne dig et indtryk af hvordan jeg arbejder. Jeg ynder at blande kreativitet med høj faglighed og er ikke bange for utraditionel formidling.

Man kan få dobbelt meget energi ud af den samme mængde gas, ved at konvertere den til strøm, som kommer i varmepumper, frem for at brænde den af i private gasfyr.

Jeg tror, man har tabt blikket for, at mange bække små gør en stor å. Det er som om, man kun tænker på få, enormt store og enormt komplekse projekter, som Energiø Bornholm, og glemmer de mange små. Tænk parallelt i stedet for serielt. Slip nu bunden fri!

Søren Skjold Andersen

Sagt til mediet Klimamonitor

Sagt på Christiansborg

I videoen kan du se min præsentation i halvt digtformat og halvt almindeligt præsentationsformat, i forbindelse med et ekspertmøde om termonet i oktober 2024.

“I stedet for at kaste bomber,
skal vi installere jordvarmepumper”

Søren Skjold Andersen

Fra energi til synergi

Præsentationen på Christiansborg indeholdt elementer fra et pitch jeg afholdt i forbindelse med Next Step Challenge i 2018.

Jeg skal bede jer vente med at klappe til jeg slutter.
Der er ikke tid til bifald undervejs, med kun fem minutter.
Ser I, nu skal I bare høre noget business-lingo
Fra et tomt jakkesæt, der spiller bullshit bingo!

Søren Skjold Andersen

Afspillet på Christiansborg

I 2023 var jeg med til at skrive og indspille en dansk udgave af Coldplay’s – Viva La Vida, som vi gav titlen Viva La Termonet. Videoen blev afspillet til Energipolitisk Åbningsdebat i 2023.

Fællesskabet venter på,
at jeg fornuften snart vil nå.
Men jeg ved hvad gas det er,
åh fri mig for alt det besvær.

Søren Skjold Andersen

Fra hestens egen mund

Seneste indlæg her på siden

Udgivet d.
Dejligt at vågne op til 8 registrerede potentielle stemmer på den dag, hvor valgmatematikken siger at…
Læs mere